3. udgave af bogen er nu gået i trykken, og bliver leveret til forlaget i uge 45. En del småfejl er blevet rettet til, dennegang af Thors søskende, Freja og Linnea. Hvis du ønsker at købe en bog af 1. udgave, udgivet på premieredagen, så er det ikke forlaget du skal kontakte - vi har ikke flere - men vores lille forhandlernet, som du kan se på hjemmesiden, har måske. Vi kan selvfølgelig assistere med forslag til hvor den kan skaffes. 1. udgave udkom i 300 eks. 2. udgave i 500 eks. og 3. og kommende udgave i 500 eks. Forlaget har kun 80 bøger tilbage af 2. udgave, så det er vist godt gået på en måned. PS: Der er flere tiltag og spændende forhold på spil denne måned, på hjemmesiden kan du også se hvor og hvornår næste planlagte event finder sted. |